Hos Carlsberg kommer Tine Gøtzsche, Huxi Bach, Lise Baastrup, Phillip Faber og vært, Cecilie Nielsen, inden for i det gamle øl-laboratorium, de originale lagerkældre og i Carl Jacobsens private hjem og glyptotek.
Se med 1. december 2025 på DR.
Hvor er DR-programmet Jagten på Danmarkshistorien filmet?
I Jagten på Danmarkshistorien besøger fire kendte deltagere forskellige historiske lokationer i hele Danmark blandt andet Carlsberg på toppen af Valby Bakke. Her viser programmet ‘Bryggeriets hemmeligheder’ det originale bryggeri, hvor Home of Carlsberg ligger, Carlsberg Laboratorium, Ny Carlsberg Bryghus, Carl Jacobsens villa og oprindelige glyptotek.
Kan man opleve stederne, man ser i Jagten på Danmarkshistorien hos Carlsberg?
Ja! I hvert fald et par af de historiske steder, som deltagerne besøger. Kom fx med ind i Ny Carlsberg Bryghus, som Carl Jacobsen skabte så smukt som muligt til sine bryggeriarbejdere. Når du tilkøber en guidet tur til din udstillingsbillet hos Home of Carlsberg, slår turen oftest forbi de imponerende kobberkedler. Køb billet her!
Carl Jacobsens private hjem og glyptotek åbner kun ved meget særlige lejligheder på særrundvisninger med meget begrænsede pladser. Tilmeld dig Home of Carlsbergs nyhedsbrev, så du får besked næste gang, vi åbner dørene til et af byens smukkeste hjem. Tilmeld dig her.
Du kan opleve de originale lagerkældre 14 meter under jorden, når du booker en billet til en ølsmagning efter din tur i udstillingen. Se mere her.
Carl Jacobsens private hjem og glyptotek åbner kun ved meget særlige lejligheder på særrundvisninger med meget begrænsede pladser. Tilmeld dig Home of Carlsbergs nyhedsbrev, så du får besked næste gang, vi åbner dørene til et af byens smukkeste hjem. Tilmeld dig her.
Du kan opleve de originale lagerkældre 14 meter under jorden, når du booker en billet til en ølsmagning efter din tur i udstillingen. Se mere her.
Hvor kan man lære mere om Carlsbergs historie og kulturarv?
Kom forbi kulturattraktionen Home of Carlsberg, hvor du oplever hele Carlsbergs fascinerende historie. Vi har hjemme i det originale bryggeri fra 1847 og giver dig plads og tid til at fordybe dig i vores udstilling fyldt med videnskab, kunst, kultur, familiedrama og øl, selvfølgelig.
Vi har derudover en stald med bryggerheste, du kan sige hej til, en hyggelig Carlsberg Bar og holder desuden en hel del ret gode talks, koncerter, fredagsbarer og rundvisninger i løbet af året.
En knap så god øl
Du kender smagen af øl. Jovist, den kan stikke i mange retninger nu til dags, men grundlæggende er ølsmagen den samme hver eneste gang, du skænker en i glasset. Sådan har det ikke altid været.
Da Carlsbergs grundlægger, J.C. Jacobsen, begyndte sine øleksperimenter i 1800-tallet, var ølbrygningen et lotteri. Blev den god, blev den dårlig? Svaret afhang af tilfældigheder som temperatur, vand og vigtigst: en ukontrolleret gær.
Tag med på J.C. Jacobsens rejse over landegrænser i gærens navn her.
Det kan virke voldsomt, at en uskyldig størrelse som gæren har så meget magt over øllet, men gær er helt essentielt i ølproduktionen, fordi det er den mikroorganisme, der omdanner sukker til alkohol og kulsyre. Dét, der giver alkohol promiller og dejligt brus. Forskellige gærstammer giver også forskellige smagsnuancer til øl, og som om, det ikke var nok, sikrer gær også klarhed til øllen og stabilisering under lagring. Kort sagt: uden gær ville øl ikke være øl men en sød, vammel, flad og ukarakteristisk væske.
Gærrevolutionen
Derfor revolutionerede det ølbrygningen, da professor ved Carlsberg Laboratorium, Emil Christian Hansen, i 1883 udviklede den første metode til rendyrkning af gær. Gæren med det mundrette navn, Saccharomyces carlsbergensis, blev delt gratis med omverden, så bryggerier verden over kunne opnå den samme høje kvalitet i hver eneste bryg.
Dyk ned i den rene gær her.
Hvordan smagte øllet før gærrevolutionen? I DR-programmet, Jagten på Danmarkshistorien, kan du se, hvad deltagerne synes om smagen af en øl, som den også kunne smage, før Carlsberg-gæren sørgede for godt øl - hver gang.
Da Carlsbergs grundlægger, J.C. Jacobsen, begyndte sine øleksperimenter i 1800-tallet, var ølbrygningen et lotteri. Blev den god, blev den dårlig? Svaret afhang af tilfældigheder som temperatur, vand og vigtigst: en ukontrolleret gær.
Tag med på J.C. Jacobsens rejse over landegrænser i gærens navn her.
Det kan virke voldsomt, at en uskyldig størrelse som gæren har så meget magt over øllet, men gær er helt essentielt i ølproduktionen, fordi det er den mikroorganisme, der omdanner sukker til alkohol og kulsyre. Dét, der giver alkohol promiller og dejligt brus. Forskellige gærstammer giver også forskellige smagsnuancer til øl, og som om, det ikke var nok, sikrer gær også klarhed til øllen og stabilisering under lagring. Kort sagt: uden gær ville øl ikke være øl men en sød, vammel, flad og ukarakteristisk væske.
Gærrevolutionen
Derfor revolutionerede det ølbrygningen, da professor ved Carlsberg Laboratorium, Emil Christian Hansen, i 1883 udviklede den første metode til rendyrkning af gær. Gæren med det mundrette navn, Saccharomyces carlsbergensis, blev delt gratis med omverden, så bryggerier verden over kunne opnå den samme høje kvalitet i hver eneste bryg.
Dyk ned i den rene gær her.
Hvordan smagte øllet før gærrevolutionen? I DR-programmet, Jagten på Danmarkshistorien, kan du se, hvad deltagerne synes om smagen af en øl, som den også kunne smage, før Carlsberg-gæren sørgede for godt øl - hver gang.
Familiefejden
Carl Jacobsen brugte fire år på at rejse Europa rundt og lære ølbrygningens fine kunst. Da han kom tilbage til København, fik han et selvstændigt bryggeri af sin far i 1871. Et lejebryggeri for egen regning kaldet Ny Carlsberg (også kendt som Mellembryggeriet eller Annexbryggeriet).
Det er svært at sige, hvornår uvenskabet mellem far/søn præcis opstod. Måske havde det ligget latent igennem hele livet, små ting i opdragelsen, alt det sagte og usagte, forventninger og skuffelser i familien. Men da de to bryggere først havde hver deres bryggeri, gik det absolut galt.
Konflikter om kapacitet og lagringstid udviklede sig over tid til en regulær stridighed. Forholdet eksploderede, da J.C. Jacobsen foreslog sin søn at bygge sit eget bryggeri på Valby Bakke, men opsagde hans lejebryggeri, før det nye stod færdigt. Far og søn brød op og var mere eller mindre uden kontakt i fire år.
Et eksempel på den betændte familiekonflikt var fx striden om deres etiketter, der havde store lighedstræk i designet. J.C. Jacobsen vandt og tvang Carl Jacobsen til at finde på et nyt design. Omvendt vandt Carl Jacobsen retssagen om at beholde navnet Ny Carlsberg, som han brugte til sit bryggeri og virksomhed, hvilket gjorde hans far rasende. J.C. Jacobsen måtte omdøbe sit originale bryggeri til Gamle Carlsberg.
J.C.’s ‘Gamle Carlsberg’ og Carls ‘Ny Carlsberg’ eksisterede side om side på Valby Bakke, få hundrede meter og alligevel en verden fra hinanden. Først omkring J.C. Jacobsens død i 1887 i Rom blev de endeligt forsonet. I 1906 blev også Ny og Gamle Carlsberg forenet til et samlet Carlsberg Bryggeri med Carl Jacobsen som direktør.
I Jagten på Danmarkshistorien kan du se de originale etiketter, der trods deres smukke design symboliserer en bitter, langstrakt familiefejde.
Det er svært at sige, hvornår uvenskabet mellem far/søn præcis opstod. Måske havde det ligget latent igennem hele livet, små ting i opdragelsen, alt det sagte og usagte, forventninger og skuffelser i familien. Men da de to bryggere først havde hver deres bryggeri, gik det absolut galt.
Konflikter om kapacitet og lagringstid udviklede sig over tid til en regulær stridighed. Forholdet eksploderede, da J.C. Jacobsen foreslog sin søn at bygge sit eget bryggeri på Valby Bakke, men opsagde hans lejebryggeri, før det nye stod færdigt. Far og søn brød op og var mere eller mindre uden kontakt i fire år.
Et eksempel på den betændte familiekonflikt var fx striden om deres etiketter, der havde store lighedstræk i designet. J.C. Jacobsen vandt og tvang Carl Jacobsen til at finde på et nyt design. Omvendt vandt Carl Jacobsen retssagen om at beholde navnet Ny Carlsberg, som han brugte til sit bryggeri og virksomhed, hvilket gjorde hans far rasende. J.C. Jacobsen måtte omdøbe sit originale bryggeri til Gamle Carlsberg.
J.C.’s ‘Gamle Carlsberg’ og Carls ‘Ny Carlsberg’ eksisterede side om side på Valby Bakke, få hundrede meter og alligevel en verden fra hinanden. Først omkring J.C. Jacobsens død i 1887 i Rom blev de endeligt forsonet. I 1906 blev også Ny og Gamle Carlsberg forenet til et samlet Carlsberg Bryggeri med Carl Jacobsen som direktør.
I Jagten på Danmarkshistorien kan du se de originale etiketter, der trods deres smukke design symboliserer en bitter, langstrakt familiefejde.
Øllaboratoriets stjerneskud
De fleste har mere eller mindre muntre minder fra skoletiden, når pH-skalaen var på skemaet, og man sad med små papirlapper og målte surt og basisk i fysik-kemi-lokalet. Men egentlig blev skalaen opfundet på øllaboratoriet, Carlsberg Laboratorium, grundlagt af J.C. Jacobsen i 1875.
Læs om Carlsberg Laboratoriets fem største gennembrud her.
I 1909 var Søren P. L. Sørensen leder af Carlsberg Laboratoriums Kemi Afdeling og forskede i proteiner, aminosyrer og enzymer. Her opfandt han pH-skalaen for at forbedre ølbrygning, men forbedrede samtidig kvaliteten i alt fra drikkevand, fødevarer, industriprodukter osv osv. I dag bruges pH-skalaen i hele verden og er utrolig vigtig i både hverdag og industri, fordi mange kemiske, biologiske og tekniske processer er meget følsomme over for pH.
Verdensstjernen pH
Bare for at nævne et par eksempler, bruges pH-skalalen globalt bl.a. inden for fødevare- og drikkeindustrien til at sikre smag, holdbarhed og sikkerhed. I medicinalindustrien bruger man skalaen til at sikre stabilitet og kontrollere syrer og baser - tænk bare på hudplejeprodukter og øjendråber. Indenfor miljøsektoren bruges skalaen til at kontrollere drikke- og spildevand, forhindre bakterievækst m.m. Inden for den kemiske industri hjælper skalaen til at optimere produkter og fremstilling af fx rengøringsmidler, maling, plastik og gødning. I landbruget er skalaen helt essentiel for at fremme plantevækst og jordkvalitet, da jordens pH-værdi påvirker næringsoptagelsen. Og vi kunne blive ved.
Lær mere om pH-skalaen her.
I DR-programmet ‘Jagten på Danmarkshistorien’ forsøger de fire kendte deltagere at placere væsker som kakao, vand og øl på en pH-skala. Og det er sværere, end det lyder! Prøv selv at gætte med i programmet og se, om du kan få dem alle sammen rigtige.
Læs om Carlsberg Laboratoriets fem største gennembrud her.
I 1909 var Søren P. L. Sørensen leder af Carlsberg Laboratoriums Kemi Afdeling og forskede i proteiner, aminosyrer og enzymer. Her opfandt han pH-skalaen for at forbedre ølbrygning, men forbedrede samtidig kvaliteten i alt fra drikkevand, fødevarer, industriprodukter osv osv. I dag bruges pH-skalaen i hele verden og er utrolig vigtig i både hverdag og industri, fordi mange kemiske, biologiske og tekniske processer er meget følsomme over for pH.
Verdensstjernen pH
Bare for at nævne et par eksempler, bruges pH-skalalen globalt bl.a. inden for fødevare- og drikkeindustrien til at sikre smag, holdbarhed og sikkerhed. I medicinalindustrien bruger man skalaen til at sikre stabilitet og kontrollere syrer og baser - tænk bare på hudplejeprodukter og øjendråber. Indenfor miljøsektoren bruges skalaen til at kontrollere drikke- og spildevand, forhindre bakterievækst m.m. Inden for den kemiske industri hjælper skalaen til at optimere produkter og fremstilling af fx rengøringsmidler, maling, plastik og gødning. I landbruget er skalaen helt essentiel for at fremme plantevækst og jordkvalitet, da jordens pH-værdi påvirker næringsoptagelsen. Og vi kunne blive ved.
Lær mere om pH-skalaen her.
I DR-programmet ‘Jagten på Danmarkshistorien’ forsøger de fire kendte deltagere at placere væsker som kakao, vand og øl på en pH-skala. Og det er sværere, end det lyder! Prøv selv at gætte med i programmet og se, om du kan få dem alle sammen rigtige.