Mellem dates og dagligdagen
Han ligger næsten nøgen, henslængt i græsset, omkring ham drøner trafikken frem og tilbage mellem Nørrebro og Indre By. Det er et af byens bedste steder til en solpause, kigge på mennesker, her mødes højlydte vennegrupper med øl og forsigtige, obligatoriske dates på kaffetur. Han ser det hele, han har set det hele før.
Bronzeskulpturen Nilen har holdt øje med København, dens mennesker og forandringer siden 1897 fra sin plads ved Dronning Louises Bro, der krydser søerne. På modsatte side af vejen står hans med-vogter, skulpturen Tiberen, der indtog sin plads i 1901.
Begge skulpturer er så integrerede i bybilledet, at man nogle gange slet ikke ser dem. De er der bare. Tavse, uforanderlige. Baggrunden for vores morgenrute til arbejdet, turen i løbeskoene, bag barnevognen, fyraftenen. Men hvordan ville byen være uden?
Nilen og Tiberen er blandt de næsten 100 skulpturer, brygger Carl Jacobsen satte til frit skue via sit kunstlegat Albertina for at gøre kunsten tilgængelig for alle, høj som lav, rig som fattig. Hvor kunsten i 1800-tallet oftest foregik i elitens luftlag, gik Carl Jacobsen i modsatte retning og satte den fri til fællesskabet – og det har stadig indflydelse på vores kunstverden den dag i dag.
Skønhedens magt
At kalde Carl Jacobsen for kunstsamler er en underdrivelse. Han var snarere en slags kunstverdens storvildtjæger. Hans samlinger af skulpturer og malerier fyldte så meget, at han i forlængelse af sit private hjem på Valby Bakke måtte opføre et stort og storslået glyptotek for at have plads nok. Og så alligevel ikke: i 1888 stiftede han og hustruen, Ottilia, Ny Carlsberg Glyptotek i København, hvortil de donerede store dele af deres kunstsamlinger. Et sted, der dengang som i dag bød alle velkommen til at opleve kunsten i ekstraordinært smukke omgivelser.
Det er tankevækkende at kigge tilbage på den gavmildhed i en moderne verden, hvor kunsten i højere og højere grad ses som investeringer og kigges på med økonomi i blikket, ikke følelser. Og hvor værker på grund af deres finansielle rolle gemmes væk i sikker opbevaring.
Men Carl Jacobsen troede på kunstens og skønhedens magt tilhørte fællesskabet. At kunstglæden kunne berige mennesket – uanset klasse og køn.
Carl Jacobsens filosofi er så fint beskrevet i hans tale til åbningen af Dahlerups Vinterhave i Glyptoteket, hvor han en sommerdag i 1906 sagde:
”…den levende kunst hører det levende folk til! Men den skal nu heller ikke være den rige mands eje alene, den skal ligeså meget være til glæde for menigmand, at også han fornemmer skønhedens magt.
Derfor skal den anbringes, hvor folk færdes og daglig har den for øje. En god begyndelse er gjort på Rådhuset, men lad os ikke blive stående derved, lad skoler, sygehuse, kirker, alle offentlige bygninger, haver, og anlæg få den kunst, som passer for dem. Lad Kunsten adle vor by, så vil den adle vort liv.”
Ny Carlsberg Glyptotek er i dag et af byens smukkeste, mest besøgte og mest elskede kunstrum for lokale, danskere og internationale gæster.
Ny Carlsbergfondet
Carl Jacobsen og hans hustru, Ottilia, oprettede i 1902 Ny Carlsbergfondet, og det danske kunstlandskab ville se markant anderledes ud foruden. En privat og uafhængig fond med store visioner om at styrke kunsten i samfundet og gøre den tilgængelig for det bredest mulige publikum. Målet var – og er i dag – at fremme kunstens betydning, fordi kunsten beriger vores liv og verden.
Det er over 100 år siden, at Carl og Ottilia Jacobsen drømte om et mere kunstfyldt samfund. Er det lykkes?
Kunstfondet skriver selv:
”Enhver kunstinteresseret ved, at det danske samfunds kunstliv er gennemtrukket af fondets virke: Det dominerer museernes samlinger, signerer tusindvis af værker i diverse institutioner, kunstværker i det offentlige rum og en lang række betydelige kunstvidenskabelige udgivelser.”
Svaret må være et stort ja.
Fra granitbamser og papirværker til landskabsmalerier og en 3D-ugle: se et udvalg af fondets mange kunstbevillinger HER.
Københavnertur
På en tur gennem Botanisk Have eller Ørstedsparken i København får man pludselig øje på satyrer og amazoner, guder og gudinder. Når man først er opmærksom på dem, træder skulpturerne frem fra bylivstapetet i egen ret, og man opdager, hvor meget de faktisk gør, og hvor mange der er.
Gå selv på opdagelse HER.
I sin levetid (1842-1914) donerede Carl Jacobsen næsten 100 skulpturer, der stadig forskønner byens parker, gader, pladser. Nogle blev ikoniske vartegn: Den lille Havfrue sidder dag efter dag på Langelinie og ser den ene turistbus efter den anden komme kørende kun for hendes skyld.
Andre blev en del af vores liv og hverdag. Som Nilen og Tiberen, der ser endnu en dag slutte i København, en slingrende cykel over broen, neonlysene, der spejler sig i vandet.
3 udvalgte kunstoplevelser til København fra Carl Jacobsen
- Ny Carlsberg Glyptotek. Foto: Anders Sune Berg
- Skulpturerne i Botanisk Have
- Den lille Havfrue (på billedet ses Den lille Havfrues lillesøster, der står i Skulpturhaven hos Home of Carlsberg)