September 2025
Mærk kærligheden på Carlsberg
Nu kan gæster hos Home of Carlsberg opleve en ægte, smuk og mørk kærlighedshistorie, når kulturattraktionen udfolder fortællingen om brygger Carl Jacobsens liv og ægteskab med Ottilia.
I anledning af den historiske festival, Golden Days, dykker Home of Carlsberg langt ned i kærligheden og kunsten med to særlige oplevelser i en begrænset periode:
Hjertejagt i Home of Carlsberg-udstillingen
Det flød ikke kun med øl på det gamle Carlsberg bryggeri på Valby Bakke, men også kærlighed. Gå på jagt efter hjerter i den interaktive udstilling hos Home of Carlsberg og få udfoldet den rørende kærlighedshistorie mellem Carl Jacobsen - søn af bryggeriets grundlægger, J.C. Jacobsen - og hans elskede hustru, Ottilia. Deres kærlighed var dyb, passioneret og kunstnerisk – men bestemt ikke uden drama og sorg.
Hvornår: 5.-21. september 2025.
Eksklusiv rundvisning i Carl og Ottilias private glyptotek
Kom med på en særrundvisning, når Home of Carlsberg eksklusivt åbner dørene til Carlsberg Venues – de historiske sale, der engang dannede rammen om Carl og Ottilia Jacobsens private kunstsamling. Her mellem smukke lofter, klassiske søjler og romantiske detaljer får du historien om et passioneret ægtepar, hvis kærlighed til kunsten var næsten ligeså stor som til hinanden. Få et sjældent indblik i dele af deres private kunstsamling, moderne værker og ikke mindst de smukke, historiske lokaler, der lå i forbindelse af deres private hjem.
Hvornår: 6., 13. og 21. september kl. 10.00 og kl. 12.00
Der er meget begrænsede pladser på særrundvisningerne.
Carl og Ottilia Jacobsens private glyptotek på Valby Bakke.
Carl og Ottilia Jacobsens private glyptotek på Valby Bakke.
Carl og Ottilia Jacobsens private glyptotek på Valby Bakke.
Carl og Ottilia Jacobsens private glyptotek på Valby Bakke.
Familien Jacobsen i 1886.
Familien Jacobsen i 1886.