Book billet
logo

Oplev Home of Carlsberg

Få en forsmag på, hvad der venter dig af oplevelser hos Home of Carlsberg. 

Historien om to bryggere

Udstillingen udfolder den spændende historie om Carlsberg og Carlsbergs grundlægger, J.C. Jacobsen og hans søn Carl Jacobsen.
Du vil opleve, hvordan far og søn havde helt forskellige opfattelser af ølbrygning, og hvordan det har haft stor indflydelse på det Carlsberg, vi kender i dag.

Videnskab er den hemmelige ingrediens

Videnskab har været en stor del af Carlsberg siden 1875, hvor J.C. Jacobsen grundlagde Carlsberg Laboratorium. Siden da har laboratoriet lavet banebrydende forskning med stor betydning for udviklingen af øl. Du bliver ført gennem hele ølbrygningsprocessen og videnskaben bag øl gennem videoer og spil på de interaktive skærme.

Flasker fra væg til væg

Det skjulte skatkammer i kælderen består af mere end 22.000 ølflasker. Oplev flasker fra hele verden fra 1800-tallet og frem til i dag. Du kan også gå på opdagelse i vores digitale flaskesamling på de interaktive skærme. 

Bryggergården

Nyd de historiske omgivelser over en velskænket øl i bryggergården. Husk at besøge Den Lille Havfrues søster i skulpturhaven. Vidste du, at Den Lille Havfrue var en gave fra Carl Jacobsen til København? Han har efterladt mange kunstneriske aftryk på København. 

Smag på Carlsberg

Humlen af hele dit besøg er Carlsberg Baren. Det perfekte sted til at nyde en velskænket Carlsberg-øl, som altid flyder friskt fra hanerne. 

Vores firbenede venner

Oplev det daglige arbejde i stalden hos Home of Carlsberg og mød vores seks bryggerheste og to ponyer. Bryggerhestene har været en del af Carlsbergs historie siden 1847. Mens du er her, kan du også se vores vintagebiler der, ligesom hestene, blev brugt til at levere øl før i tiden.

  • FAQ
  • NYHEDSBREV
  • NABOER
  • PRIVATE GRUPPER
  • PRESSE
  • ORGANISATION
  • BRAND STORE WEBSHOP
  • CARLSBERG FAMILIEN
  • CARLSBERG BRAND
  • CARLSBERG VENUES
PROBABLY THE BEST
BEER IN THE WORLD